Søer 2023:NOVANA
Overvågningsprogrammet for de danske søer er med justeringer gennemført siden 1989, og hvert år gives – som i denne rapport – en status for søernes tilstand og udvikling inden for udvalgte emner. Den såkaldte kontrolovervågning af tilstand omfatter i alt 180 søer, som senest er undersøgt i perioden 2018-2023, mens den såkaldte operationelle overvågning i perioden 2021-2023 omfattede 272 søer ≥5 ha og 66 søer <5 ha. Overordnet er tilstanden i de danske søer generelt forbedret siden overvågningens begyndelse, men disse forbedringer fandt især sted i 1990’erne, formentlig som følge af forbedret spildevandsrensning og en efterhånden aftagende intern fosforbelastning i søerne. De seneste ca. 20 år har der generelt kun været få ændringer i søernes tilstand, og sammenlignes de seneste seksårsperioder er der i mange af søerne endda tegn på øget næringsstofindhold, især hvad angår kvælstof. Der findes stadigvæk rentvandede søer i Danmark, men langt hovedparten er i dag stadig præget af højt næringsstofindhold, der generelt fører til uklart vand og biologiske forhold, som er påvirkede i negativ retning. I rapporten præsenteres for første gang resultater fra overvågningen af bentiske kiselalger, hvorfra der nu er data fra i alt 225 søer. Tilstandsvurderingen udtrykkes via et indeks, der anvender sammensætning og forekomst af bentiske kiselalger. Indekset er koblet til indhold af fosfor og kan derfor anvendes til at udtrykke eutrofiering.
Authors
- Liselotte Sander Johansson
- Juan Pablo Pacheco (ORCID: https://orcid.org/0000-0002-8100-2635)
- Martin; id_orcid 0000-0002-1514-0482 Søndergaard
Publication Details
- Published
- 2024-12-01
- Primary Topic
- Ecology and biodiversity studies
- Type
- article
- Field-Weighted Citation Impact
- 0.00