“Vi er mange, der skal aflære os en hel kultur”:Omlægningen af Center for Cybersikkerhed fra et sociomaterielt perspektiv
<p>Vi belyser i denne artikel en række interorganisatoriske og interpersonelle konsekvenser af overdragelsen af specifikke ansvarsområder fra Forsvarsministeriets ressort til det nyetablerede Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Specifikt ser vi på overførelsen af markante dele af Center for Cybersikkerhed fra Forsvarets Efterretningstjeneste til det nye ministerium samt de udfordringer, dette skaber. Vi anlægger et sociomaterielt perspektiv for at belyse, hvordan omlægningen forventes at påvirke CFCS som praksisfællesskab. Vores undersøgelse, baseret på førstehåndsberetninger fra ansatte i CFCS, indikerer, at mens ressortomlægningen af Danmarks cybersikkerhedskapacitet set udefra har potentiale til at styrke den nationale cybersikkerhed, vurderer CFCS’s egne medarbejdere, at overdragelsen også introducerer en række utilsigtede udfordringer. Særligt vil en ændring af en gruppe ansattes adgang til efterretninger fundamentalt ændre efterretningstje nestens praksisfællesskaber og arbejdsgange. Afslutningsvis diskuterer vi forskellige fremtidsperspektiver angående forholdet mellem hemmeligholdelse og åbenhed, mellem militære og civile logikker, og mellem nationale interesser og internationale netværk i den nye ministerielle konstellation&nbsp;</p>
Publication Details
- Journal
- University of Southern Denmark Research Portal (University of Southern Denmark)
- Published
- 2025-06-23
- Primary Topic
- Cybersecurity and Cyber Warfare Studies
- Type
- article
- Field-Weighted Citation Impact
- 0.00