Exploring the Impact of Task Complexity on Disfluencies and Their Problem Sources in Consecutive Interpreting

Denne afhandling undersøger, hvordan opgavekompleksitet påvirker uerfarne tolkes sprogbeherskelse ift. flydende sprog i konsekutiv tolkning, og analyserer dertil mønstre af disfluens og disses bagvedliggende problemkilder. På trods af omfattende psykolingvistisk forskning inden for sammenhængende ytringer er dets anvendelse i konsekutiv tolkning– en specifik kontekst for taleproduktion – stadig begrænset. Denne afhandling bygger derfor bro mellem felterne gennem systematisk beskrivelse af tolkenes kognitive processer i konsekutiv tolkning og omfattende analyse af samspillet mellem opgavekompleksitet, disfluens og problemkilder. <br/>Afhandlingen tager afsæt i teorier og modeller fra flere fagområder, herunder taleproduktion, tolkning og opgavekompleksitet, for derved at udvikle en analytisk ramme til brug i undersøgelse af konsekutiv tolknings kognitive processer. På dette teoretiske grundlag adresseres tre centrale spørgsmål:<br/>1. Hvordan påvirker opgavekompleksitet de kognitive processer i konsekutiv tolkning, udtrykt i variation i varigheden af pauser, og kan der identificeres en optimal grænseværdi, der effektivt signalerer problemaktivitet i konsekutiv tolkning?<br/>2. Hvordan påvirker opgavekompleksitet fordelingsmønstrene af fire typer af disfluens – pauser, tøvemarkører, gentagelser og selvkorrektioner?<br/>3. Hvilke problemkilder ligger til grund for disse forskellige typer af disfluens?<br/>I alt deltog 55 uerfarne tolke i undersøgelsen og udførte to kinesisk-til-engelsk konsekutive tolkningsopgaver med forskellige kompleksitetsniveauer. De deltog også i retrospektive interviews for at rapportere de problemer, der lå til grund for deres disfluens. Både deres tolkning og interviews blev optaget, transskriberet og analyseret. Disfluens blev kategoriseret i pauser, tøvemarkører, gentagelser og selvkorrektioner, og der anvendtes en taksonomi over problemkilder til at identificere de underliggende problemer. De indsamlede data blev analyseret ved hjælp af deskriptiv statistik, inferentiel statistik og kvalitativ analyse.<br/>Afhandlingens hovedresultater viser, at opgavekompleksitet signifikant påvirker<br/>mønstrene for varighed af pauser (grænse ≤ 600ms), hvor en mere kompleks opgave fører til længere pauser. 500ms identificeres som den optimale grænseværdi til at indikere problemaktivitet i konsekutiv tolkning. Opgavekompleksitet påvirker også fordelingen af visse typer af disfluens, især pauser og tøvemarkører, omend i begrænset omfang. Desuden udviser tolkene forskellige mønstre i fordelingen af opmærksomhedsressourcer og problemkilder i taleproduktionens forskellige faser i konsekutiv tolkning. Baseret på en integrativ analyse af ovenstående kerneproblematikker, foreslås der en model for struktureret beskrivelse af tolkenes kognitive processer i konsekutiv tolkning. <br/>Denne afhandling bidrager væsentligt til forskningsfeltet ved systematisk at undersøge effekten af grænseindstillinger for disfluens-mønstre og vellykkede eksperimenter i justering af opgavekompleksitet ud fra specifikke metrikker. Resultaterne har betydning for både forskning og tolketræning og -evaluering. Fremtidig forskning kan videreudvikle metodologier til at udforske samspillet mellem flydende talemarkører, opgavekompleksitet og tolkepræstation. Desuden fremhæves potentialet for at udvikle mere omfattende og standardiserede vurderingskriterier til træning og evaluering.